Vin bliver ofte beskrevet med ord som tør, frisk, fyldig og blød. De kan virke indforståede, når du bare gerne vil vide, hvad der er i flasken. Men ordene dækker over forskellige egenskaber, som du kan lære at skelne mellem uden særligt udstyr eller forhåndsviden. Begynd med etiketten, og læg derefter mærke til én ting ad gangen i glasset. Du behøver hverken at kunne genkende bestemte årgange eller finde duften af fem slags bær for at beskrive det, du smager.
Læs vinens etiket uden at kende alle navnene
På en vinflaske kan der stå både producent, område, druesort og årgang. Det store navn på forsiden er derfor ikke nødvendigvis navnet på druen. Nogle vine præsenteres især gennem deres geografiske oprindelse, mens andre fremhæver en druesort som riesling eller merlot. En vin
kan også være lavet af flere druesorter, selv om de ikke står på forsiden.
Led først efter oplysninger, der besvarer konkrete spørgsmål:
- Hvilket land og område kommer vinen fra?
- Er druesorten eller druesorterne oplyst?
- Hvad er alkoholprocenten?
- Står der noget om sødme eller smag på bagetiketten?
Årgangen fortæller normalt, hvilket år druerne blev høstet. Den er ikke i sig selv et kvalitetsstempel. Alkoholprocenten giver heller ikke et sikkert svar på, hvor kraftigt vinen smager. Brug oplysningerne som pejlemærker, ikke som en facitliste. Finder du en flaske, du kan lide, kan et billede af både forsiden og bagetiketten hjælpe dig med at finde den igen.
Tør betyder noget andet end en tør fornemmelse
Når en vin kaldes tør, handler det om dens lave indhold af restsukker, ikke om, hvorvidt munden føles tør efter en slurk. Restsukker er det sukker, der er tilbage i vinen efter gæringen. Under gæringen omdanner gæren sukker fra druerne til blandt andet alkohol. Mængden af sukker, der bliver tilbage, har betydning for sødmen, men syren påvirker også, hvor sød vinen opleves.
Forestil dig en flaske på 0,75 liter med et oplyst restsukkerindhold på 4 gram pr. liter. Hele flasken indeholder da 0,75 gange 4, altså 3 gram restsukker. Tallet fortæller noget konkret om indholdet, men ikke præcis, hvordan vinen vil smage for dig.
En duft af moden fersken eller jordbær er heller ikke det samme som sødme. Vinen kan dufte frugtigt og stadig smage tør. Prøv derfor at skelne mellem det, næsen registrerer, og den sødme, du faktisk smager.
Syre er den friske del, der får munden til at løbe i vand
Syre er en naturlig bestanddel af vin og bidrager blandt andet til en frisk eller syrlig smag. Tænk på forskellen mellem et syrligt æble og en moden pære. Sammenligningen handler om fornemmelsen, ikke om, at vinen nødvendigvis smager af de frugter. En vin med tydelig syre kan få munden til at løbe i vand.
Prøv at tage en lille slurk, synk, og vent et øjeblik. Kommer der hurtigt mere mundvand? Det kan være et tegn på tydelig syre. Du behøver ikke vurdere den på en skala eller kende navnene på vinens forskellige syrer.
Høj syre er ikke automatisk en fejl, og lav syre er ikke automatisk behagelig. Det afgørende for din smag er samspillet med resten af vinen. Sødme kan dæmpe oplevelsen af syrlighed, mens syren kan fremstå mere direkte i en tør vin.
Garvesyre giver vin en sammentrækkende fornemmelse
Garvesyre kaldes også tannin og mærkes især i mange rødvine. Den kan give en ru, tør eller sammentrækkende fornemmelse på tandkødet og indersiden af kinderne. Kender du følelsen efter en kop sort te, der har trukket længe, har du en brugbar sammenligning. Det er noget andet end både syrlighed og manglende sødme.
Tanniner kommer blandt andet fra druernes skaller og kerner. Fadlagring kan også tilføre tanniner. Derfor kan to rødvine føles meget forskellige i munden, selv om de ligner hinanden i farven. Den ene kan føles blød, mens den anden strammer tydeligt til efter slurken.
Bryder du dig ikke om den ru fornemmelse, kan du bede om en rødvin med få tanniner. Det er mere præcist end blot at bede om en mild vin. Ordet mild kan nemlig også blive forstået som lav syre, lav alkohol eller en diskret duft.
Duft og fylde beskriver forskellige sider af vinen
Duft handler om de aromaer, du registrerer med næsen. Fylde handler om, hvordan vinen føles i munden. En vin kan derfor have en tydelig, parfumeret duft og samtidig føles let. Omvendt kan en forholdsvis afdæmpet duft følges af en fyldig mundfornemmelse. De to egenskaber behøver ikke følges ad.
Start med at dufte til glasset uden at lede efter bestemte svar. Minder duften mest om frisk frugt, blomster, krydderier eller noget ristet? Brede kategorier er tilstrækkelige. En beskrivelse af kirsebær betyder normalt ikke, at der er tilsat kirsebær. Det er en sammenligning med en velkendt duft.
Tag derefter en lille slurk, og mærk vinens vægt og tekstur. Føles den let eller mere tæt og fyldig? Alkohol, sukker og andre bestanddele bidrager til mundfornemmelsen. Du behøver ikke afgøre årsagen. Øv dig blot i at adskille det, du dufter, fra det, du mærker i munden.
Sæt konkrete ord på det, du gerne vil finde igen
Din egen beskrivelse må gerne være enkel. Tre eller fire ord kan være mere nyttige end en lang række smagsnoter. Skriv for eksempel: tør, tydelig syre, let og uden ru fornemmelse. Eller: lidt sød, fyldig og med duft af moden frugt. Så har du noget konkret at tage udgangspunkt i, næste gang du står foran en hylde eller spørger om hjælp.
Notér også, hvad du ikke brød dig om. Måske var vinen for syrlig til din smag, eller måske føltes den udtørrende på tandkødet. Den forskel hjælper dig med at afgøre, om du skal spørge efter mindre syre eller færre tanniner. Ordet blød er mindre præcist, hvis det står alene.
Gem noten sammen med et billede af flasken. Skriv gerne, om du drak vinen alene eller sammen med mad, fordi sammenhængen kan påvirke smagsoplevelsen. En brugbar note kunne være: frisk og let, men for syrlig uden mad. Det giver en vinhandler noget håndgribeligt at arbejde videre med.
